Teenage-mig havde en religiøs åbenbaring på RF17, da jeg fandt ud af hvor hårdt vokal + bas + trommer og intet andet kunne gå live. Albummet er ikke perfekt, men sange som Lights Out og Hook, Line & Sinker demonstrerer virkelig effekten af præcise, velskrevne hooks.
Alle singles gik så vanvittigt hårdt, at jeg satte album-udgivelsesdatoen i min kalender. Slayyyter var vitterligt mine eneste planer fredag aften. Desværre holder albummet slet ikke niveauet af en banger som DANCE... eller BEAT UP CHANEL$ og ender med kun at være en ganske udmærket pop-oplevelse
Såfremt man render rundt og er ærgerlig over, at man har brugt for meget af sit liv på at forstå incel-kultur, så kan i stedet glæde sig over at man er klar på at nyde, hvor humoristisk My Agenda bruger verdensbilledet som album-koncept. Og samtidig kan man headbange til de max skøre ørehængere
Hvem vidste at traditionals såsom Scarborough Fair kunne bruge et touch af hyper-pop? Dorian Electra er ikke et ufejlbarligt mix af sange, men tænk det netop som, ja, et mixtape og udpluk dine favoritter. Det er virkelig værd at give nogle af de her sange et skud (lyt for guds skyld til Hips Don't Lie); det er et røvkreativt og grineren album!